Det er ikke kun beboerne, der synes at skulpturen Stille Rejse er fantastisk. Organisationsbestyrelsen godkendte i 2014 en kunstpolitik, Kunsten at bo alment. Vi satte fokus på etablering af kunst på alle projekter i vores boligafdelinger, hvor udearealerne var i spil.

Det har ført os i spændende retninger, senest med vores projekt Allemandsretten i Lindeparken, hvor billedhugger Sys Svinding skal levere 4 skulpturer i granit.

Den første, Stille rejse blev etableret i maj måned i 2020. Skulpturen bliver nu registreret i Trap Danmark og indgår dermed i den samlede kortlægning af kunst i Guldborgsund Kommune i det offentlige rum og som er udført af anerkendte kunstnere. Vi kan ikke få armene ned! Det er stort.

Samtidig præsenteres Stille rejse i Tv2 Øst i programmet Kunst under åben himmel. Vi får jo næsten røde kinder af al den opmærksomhed, men samtidig er vi pave stolte.

Se udsendelsen her: Kunst under åben himmel
www.tv2east.dk