Rosengården blev formentlig stiftet engang i 1950’erne. Det vides ikke nøjagtigt hvornår, men den ældste forhandlingsprotokol er fra den 10. oktober 1957. Boligerne på Tesdorpfsvej var Rosengårdens første afdeling, mens afdeling 2 og 3 lå i Teglværksgade på Nørrebro. I 1982 blev Den selvejende byggevirksomhed Rosengården lagt sammen med Den selvejende byggevirksomhed Fjordparken og blev til det nuværende Boligselskabet Fjordparken.

Billede: Referat fra det tidligst bevarede protokolførte møde i Rosengården. Bestyrelsen bestod i 1957 af byrådsmedlem Knud Pedersen (formand), byrådsmedlem Sigvard Rasmussen, sparekasseformand Knud Jørgensen og redaktionssekretær N.P. Nielsen. Advokat Poul Drachmann administrerede Rosengården.

I 1949 var der endnu ikke opført noget matrikelnummer for de nuværende Tesdorpfvej 15-49, og højst sandsynligt var der ikke nogen bebyggelse på adressen, før Rosengårdens boliger, som blev opført i 1958.

Billede: Den ældste bevarede lejekontrakt i Boligselskabet Fjordparken blev underskrevet den 1. oktober 1958 for lejligheden på Tesdorpfsvej 31D, 1. sal.

Tesdorpf og sukkeret
Tesdorpfsvej, som blev etableret i 1941, er opkaldt efter godsejer Edward Tesdorpf. Tesdorpf købte i 1840 Orupgaard Gods uden for Nykøbing og senere flere andre gårde på Falster. Tesdorpf var foregangsmand i dansk landbrug, og sørgede blandt andet for, at sukkerfabrikken i Nykøbing i 1884 blev oprettet som andelsselskab. Han mente, at landmændene, og ikke aktionærer, skulle have del i profitten fra roerne og sukkeret. Fabrikken blev anlagt syd for havnen ved jernbanen, og havde egen havn til modtagelse af roerne. De kom til fabrikken både med jernbane og til vands på pramme fra nyetablerede udskibningssteder. Der blev også opført en stor række arbejderboliger i de omkringliggende gader.

Billede: Godsejer Edward Tesdorpf, som bl.a. grundlagde Nykøbing Sukkerfabrik.

Billede: Mens der var et stort net af roebaner på Lolland, var der kun én på Falster. Den ses her inde i byen, på Grønsundsvej, som i dag hedder Østerbrogade. Roebanen forbandt områderne omkring Orupgård med sukkerfabrikken i Nykøbing, og var i drift indtil 1938.