Onsdag den 17/6 2020 - Læs Folketidendes opfølgning på boligministerens besøg her:. Klik her

Mandag den 15/6 2020. En fantastisk dag med besøg af vores Boligminister Kaare Dybvad Bek, René Christensen (MF), Borgmester John Brædder samt øvrige byrødder og embedsfolk fra Guldborgsund Kommune, hvor vi fremviste det eksisterende boligkvarter i Lindeparken samt vores kommende nye boligkvarter Schillers Parken.

 

Der var rig mulighed for drøftelse af boligpolitik på både nationalt og lokalt plan samt den værdi de almene boliger bidrager med i samfundet: at skabe velfærd, at være katalysator, at skabe udvikling for en hel ny bydel.

Der var stor begejstring for Schillerkvarteret som med solskin, blå himmel og rislen fra vandet i åen fremstod fra sin aller bedste side og dermed understregede områdets fulde potentiale og hvor det virkelig blev tydeligt, at her flytter vi landet ind i byen - i en by der er for alle, både nu og i fremtiden.