Historie om Brogården

I Frisegade, Brogade og Strandgade befinder man sig i det sydligste af den middelalderlige bymidte. Gadeforløbet Frisegade-Langgade-Slotsgade var dengang byens hovedstrøg. Det var her, byens handlende solgte deres varer, og det var her, det meste af trafikken løb gennem byen.

Strandgade er sammen med Slotsgade et af byens ældste gadenavne, og gaden strakte sig frem til omkring 1800 også over de nuværende Toldbodgade og Vestergade. Brogade kom til i 1867.

Billede: Brogade omkring 1890.

Frem til 1800 nåede Guldborgsund helt ind til Strandgade. Men vanddybden ved de gamle broer Færgebroen og Bastebroen var ikke tilstrækkelig, og i løbet af første halvdel af 1800-tallet blev havnen uddybet og der blev opfyldt mellem de to gamle broer, så Strandgade kunne brolægges, ligesom der blev anlagt en havneplads med stenbolværk ved Strandgade. Havnen undergik store forandringer i løbet af århundredet, og fik fra 1863 også fast dampskibsfart mellem Nykøbing og København.

Billede: Travlhed på havnen.

Billede: Fra midten af 1950’erne og et par årtier frem lå Malchows Frøhandel i den tidligere bygning i Frisegade 6. Dørgrebet i den gamle hoveddør skulle efter sigende stamme fra Nykøbing Slot, som i 1767 blev solgt på auktion som byggematerialer.

Christian IX’s bro
Indtil 1867 gik vejen til Lolland fra Nykøbing med de to færgeoverfarter for enden af Færgestræde og for enden af Bastebrostræde. Med den øgede mængde varer, der blev transporteret frem og tilbage i 1800-tallet, opstod udover førnævnte forbedring af havnen også behovet for en bro. Færgeoverfarterne blev i 1867 derfor afløst af Christian IX’s bro, der forbandt Lolland og Falster, med på det tidspunkt Danmarks længste bro. Broen blev ved stor festlighed indviet den 4. juli 1867 af Kong Christian IX.

Billede: På billedet, hvor Brogade ses fra vandsiden op mod Frisegade reklameres der ivrigt for alt fra Sofus Olsens Cykle- og Klejnsmed Værksted til Korsør Margarine, Nykøbing Pilsner og Raahauges Kolonialhandel. Med den store trafik over broen var der sikkert stor reklameværdi netop her..

Med broen til Lolland kom også en ny gade til Nykøbing, nemlig Brogade. Enkelte ejendomme måtte lade livet, da der blev lavet et gadegennembrud fra Strandgade til Frisegade. Til gengæld nød købstaden stor gavn af den stærkt øgede trafik til byen. På en enkelt torvedag i 1874 passerede således ikke færre end 320 vogne over broen. Foruden de store fordele for erhvervslivet fik man en attraktiv bro, som nykøbingenserne flittigt promenerede på. Vendt mod syd var der på siden af broen reposer med bænke, hvor man kunne sidde og nyde udsigten over sundet.

Christian IX’s bro, der forbandt Brogade på Falstersiden med Linde Allé på Lollandsiden af sundet, dækkede det trafikale behov i næsten 100 år. Kigger man fra Lolland mod Falster kan man af og til endnu se resterne af den gamle bro under vandoverfladen. 

Stad Nykøbing
Ved forrige århundredskifte var Frisegade sammen med Slotsgade endnu byens hovedgade. Her lå blandt andet en række købmands- og gæstgivergårde, hvor besøgende kunne få hestene på stald under ophold i byen. På hjørnet af Frisegade og Brogade lå Hotel Stad Nykøbing, et af byens førende hoteller.

Billede: Bente Jørgensen og underboens dreng i gården mellem Strandgade og Frisegade, da der var frysehus. Bygningen bagerst i billedet er Frisegade 6. Billedet er taget i 1958-59 og er lånt af Bente Jørgensen.

Frostbokse/frysehuse
Ét af danske husmødres store vidundere i husholdningsarbejdet blev i 1940-50’erne frysehusene med deres frostbokse. Fryseteknologien kom fra USA, hvor den allerede var højt udviklet. I 1943 blev det første danske frysehus indviet.

Frysehusene blev hovedsageligt grundlagt som andelsfrysehuse og var således oprettet i andelsbevægelsens ånd. Praktisk fungerede frysehusene sådan, at husholdninger, der ønskede at opbevare madvarer på frost, kunne købe en andel i frysehuset og herefter leje frostbokse i forskellig størrelse alt efter behov.

Efterhånden viste det sig nemmere og billigere at investere i egen fryser og behovet for andelsfrysehusene forsvandt allerede i slutningen af 1960-70’erne.

Billede: På hjørnet af Brogade og Frisegade lå i 1981 marskandiserforretningen MIX-BIX. Billedet er lånt af Lisa Christoffersen.

Billede: Billedet af Osvaldos Skibsproviantering i Brogade er fra 1980. Billedet er lånt af Lisa Christoffersen.

Billede: På matrikelkortet fra 1911 kan man se, at der tidligere lå en bygning i gården mellem Frisegade 2-10 og Strandgade 1-3 mellem Bastebrostræde og Brogade. Bygningen var fra 1860 ejet af skibskaptajn Jens Sandø Gram og fra 1912 af købmand H.P. Henrichsen. På et tidspunkt er matriklerne 189 og 191 blevet slået sammen. I 1932 gives der tilladelse til Hans Henrichsen til et benzintankanlæg mm. på grunden.

Historie om Æblehaven

Ungdomsboligerne i Jes Jessensgade og Neckelmannsgade er i sig selv unge. De blev opført i 1993 – på det endnu relativt unge brokvarter Østerbro. Efterhånden som byen, industrien og befolkningstallet voksede op igennem 1900-tallet opstod det Østerbro, som vi kender i dag. I 1920’erne udstak byrådet en plan for byudviklingen, med blandt andet de to store stjerneformede runddele på henholdsvis Nørrebro og Østerbro, hvortil gaderne er knyttet i rektangulære net. Hvor Jes Jessensgade og Neckelmannsgade krydser hinanden er de med til at definere det rektangulære gadenet tættest på Østerbro Runddel. Herudover indeholdt planen for byudviklingen også regler for, hvilke typer bygninger, der måtte opføres i de forskellige områder i de nye brokvarterer.

Billede: På luftfotoet, hvor sukkerfabrikken ses i nederste venstre hjørne og jernbanen i venstre side af billedet, aflæses stjerneformen omkring Østerbro Runddel tydeligt.

Fra margarine til most
På grunden, hvor boligselskabets ungdomsboliger i dag ligger, har der tidligere været forskellige erhverv. Tømrer August Schultz overtog helt tilbage i 1918 hjørnegrunden fra enkefru Karen M. Schultz. I 1927 købte margarinefabrikanterne C. Winther og V. Winther skødet for 7000 kr. Det blev i 1936 blev solgt videre, denne gang til A/S Sicca Patent Holding Co. fra København for 10.000 kr. Allerede i 1939 kom skødet igen på nye hænder, denne gang andelsselskabet Mostfabrikken i Nyk. F., og til en købssum på 35.500 kr. Mostfabrikationen varede fra 1939 til 1951. Herefter har blandt andre Opskæringsfabrikken DANA A/S (konservesforarbejdning af kød) og Samodan A/S (også mosteri) haft fabrikation på grunden. Fabriksbygningerne blev revet ned i 1991, og i 1993 blev de nuværende ungdomsboliger opført.

Billede: Hjørnet af Jes Jessensgade og Neckelmannsgade, hvor der har været bolchekogeri, mosteri og meget andet. Billedet er lånt af Lars Hansen.

En modig præst
Historierne bag gadenavnene er noget ældre. Jes Jessensgade blev anlagt i 1928 og forlænget i 1939. Gaden har navn efter sognepræsten Jes Jessen, som i 1658 dristigt sagde den svenske konge ret imod under en gudstjeneste, hvor kongen havde indfundet sig i Jessens kirke. Det var under besættelsen i forbindelse med Svenskekrigene (1657-60), og den svenske konge havde udskrevet en urimelig brandskat, som det lykkedes præsten Jes Jessen at få nedsat.

Billede: Jes Jessen, som lægger navn til Jes Jessensgade, sammen med sin familie. Maleriet hænger på Nykøbing Rådhus.

Neckelmannsgade er opkaldt efter Harald Neckelmann, som var borgmester i Nykøbing i perioden 1877-1891. Gaden blev anlagt i 1934.