Open Call: Kunsten om Det Vilde Strøg – Til billedkunstnere

Open Call: Kunsten om Det Vilde Strøg - Til billedkunstnere
Open Call: Kunsten om Det Vilde Strøg - Til billedkunstnere
Open Call: Kunsten om Det Vilde Strøg - Til billedkunstnere

Open Call. Kunsten om Det vilde Vilde Strøg – 3 skitseforslag er videre

Den 13. maj samledes vi i bedømmelsesudvalget for gennemgang af ansøgnin.gerne og for udvælgelse af skitseforslag. Der var virkelig mange gode forslag, så mange at vi faktisk, som vi ønskede, kunne udvælge 3 forslag. Der var forslag, som kan beskrives som en omplacering af et allerede etableret kunstværk, men andre havde virkelig taget beskrivelsen i call’et til sig:

”Boligselskabet Fjordparken ønsker et kunstværk, der afspejler og/eller understøtter kerneværdierne: Fællesskab, Samvær, Nærhed, Tryghed. Beboernes ejerskab og/eller aktivering af beboerne må gerne tænkes ind i processen eller det færdige værk, f.eks. ved at motivere til bestemte sociale handlinger, sætte tanker i gang, afspejle beboersammensætning mv.

Kunstværket må gerne være anvendeligt og funktionelt, og det skal kunne installeres permanent udendørs og være vejrrobust og langtidsholdbart samt med efterfølgende minimale vedligeholdelsesudgifter. Værket skal endvidere balancere mellem høj kunstnerisk kvalitet og det stedspecifikke.”

Kunstværket må gerne være anvendeligt og funktionelt, og det skal kunne installeres permanent udendørs og være vejrrobust og langtidsholdbart samt med efterfølgende minimale vedligeholdelsesudgifter. Værket skal endvidere balancere mellem høj kunstnerisk kvalitet og det stedspecifikke.”

Valget faldt på hhv. Karin Lind, Sys Sinding og Kenneth Balfelt Team – 3 forslag der spænder fra det traditionelle/skulpturelle til det mere eksperimenterende samt landsskabskunst, hvor processen er en del af kunstværket.

Karin Lind

Karinlind.dk

Ansøgningen er vurderet ud fra det stedsspecifikke og den måde som forslaget udnytter området og den eksisterende beplantning på samt det fokus, der er på at skabe et område i forandring.

Sys Svinding

Sys-svinding.dk

Ansøgning er vurderet ud fra tanken om en skulpturel og klassisk, genkendelig udformning.

Forslag til opdeling af rummet i Lindeparken med flere skulpturgrupper, i samspil med områdets beplantning, kan skabe varig mulighed for oplevelser på området, som beboerne vil have let ved at forholde sig til og måske ovenikøbet kan få et personligt forhold til

Kenneth Balfelt Team

Kennethbalfelt.org

Ansøgning er vurderet ud fra, at der så konkret er taget udgangspunkt i områdets beboere og det stærke fokus på fællesskab og hvor vi, Bedømmelsesudvalget også udfordres til at forholde os til et forslag, vi endnu ikke ved, hvad er.

Oplæg

Boligselskabet Fjordparken søger tre billedkunstnere til at udarbejde skitseforslag til et kunstværk, der skal installeres på boligselskabets udearealer i Lindeparken.

Formål med og baggrund for skitsekonkurrencen

Boligselskabet Fjordparken ønsker at etablere et kunstværk i boligselskabets udendørs rum. Boligselskabet har vedtaget en kunstpolitik på baggrund af boligselskabets tro på kunstens egenværdi og kunstens evne til at understøtte boligselskabets kerneværdier: Fællesskab, Samvær, Nærhed og Tryghed. Kunstpolitikken har til formål at etablere kunst i alle afdelingerne, blandt andet i forbindelse med renovering og fornyelse af udearealerne.

Udearealerne i Boligselskabet Fjordparken anvendes i dag ikke optimalt af beboerne. Kunstværket må derfor gerne benytte sig af forskellige kunstneriske greb for at aktivere og engagere beboerne.

Boligselskabet Fjordparken søger tre kunstnere, der skal udarbejde konkrete skitseforslag. De tre kunstnere udvælges på baggrund af dette Open Call, og det er forventningen, at der blandt de tre skitseforslag udvælges et enkelt vinderprojekt til videre fundraising og realisering.

Boligselskabet Fjordparken ønsker et kunstværk, der afspejler og/eller understøtter de ovenfor nævnte kerneværdier: Fællesskab, Samvær, Nærhed, Tryghed. Beboernes ejerskab og/eller aktivering af beboerne må gerne tænkes ind i processen eller det færdige værk, f.eks. ved at motivere til bestemte sociale handlinger, sætte tanker i gang, afspejle beboersammensætning mv.

Kunstværket må gerne være anvendeligt og funktionelt, og det skal kunne installeres permanent udendørs og være vejrrobust og langtidsholdbart samt med efterfølgende minimale vedligeholdelsesudgifter. Værket skal endvidere balancere mellem høj kunstnerisk kvalitet og det stedspecifikke.

Boligselskabet Fjordparken har gode erfaringer fra flere tidligere kunstprojekter, herunder i Strandparken, hvor skulpturen Fantasia af Flemming Holm blev opsat i forbindelse med byfornyelsesprojektet Sundparken, Teglgårdens kunst- og formidlingsprojekt om Teglværker, mens Lindeparken i samspil med indvielse af dyrkningshaverne fra byudviklingsprojektet “Dyrk din By” opsatte skulpturen Pegasus af nu afdøde Preben Boye.

Desuden kan kunstprojektet tænkes sammen med byudviklingsprojektet “Det Vilde Strøg” i Lindholmkvarteret, som Boligselskabet Fjordparken er samarbejdspartner i.

Tidsplan

1. maj 2019: Deadline for Open Call
1. juni 2019: Offentliggørelse af de tre vindere af skitseforslag.
1. juni – 1. november 2019: Udarbejdelse af skitseforslag.
1. december 2019: Offentliggørelse af vinderskitse(r).

Det forventes, at værket udvikles og er færdigt i løbet af 2020/21.

Sådan vurderes din ansøgning

Bedømmelsesudvalget vurderer ansøgninger til Open Call på baggrund af følgende kriterier:

Professionel billedkunstnerisk praksis.

Professionel billedkunstnerisk praksis defineres i denne sammenhæng som fuldført uddannelse fra enten Det Kgl. Danske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi eller Det Jyske Kunstakademi eller fuldført uddannelse fra et udenlandsk kunstakademi på tilsvarende niveau. Medlemmer af BKF. Alle autodidakte billedkunstnere kan søge på baggrund af et konsekvent billedkunstnerisk udstillingsvirke i professionelle rammer.

Evne til at omsætte de ovenfor skitserede ønsker til kunstværket (kerneværdierne Fællesskab, Samvær, Nærhed, Tryghed, det stedspecifikke mv.) til en original kunstnerisk idé.

Eventuelle tidligere erfaringer med kunst i det offentlige rum, herunder kunst i boligsociale områder.

Bedømmelsesudvalget består af 7 personer: 2 professionelle kunstnere udpeget af Guldborgsund Billedkunstråd, hhv. Lars Pryds bosiddende i Guldborgsund Kommune og Claudio Bannwart, medlem af Guldborgsund Billedkunstråd og repræsentant for det nationale billedkunstmiljø, Flemming Frydendal, bestyrelsesformand i Fuglsang Kunstmuseums bestyrelse samt 4 repræsentanter fra Fjordparken, Kaj Funch, Jimmy Frisenberg og Erik Christensen fra afdelingsbestyrelsen samt direktør Anita Ulrik Sørensen.

Det skal ansøgningen indeholde

Udfyld ansøgningsskemaet og vedhæft følgende bilag:

  • Ansøgning på 1 side med kort beskrivelse af idé og motivation (maks. 2.500 tegn inkl. mellemrum)
  • Grovskitse eller foreløbig visualisering af ideen (Maks. 3 A4-sider)
  • CV på én side
  • Billeddokumentation på max 10 sider med eksempler fra sin kunstneriske praksis.

Økonomi

Aktuelt har Boligselskabet Fjordparken en økonomisk ramme på 700.000 kr. til det samlede projekt, herunder skitseprocessen, men på baggrund af tidligere erfaringer er det intentionen at fundraise ca. 1,5 million kr. til udfærdigelse af det færdige værk.

Bedømmelsesudvalget vælger tre kunstnere blandt ansøgerne, og hver kunstner modtager et honorar på 30.000 kr. for at udarbejde et uddybende projektskitseforslag. Blandt de tre skitseforslag vælges et vinderprojekt, der tilbydes et budget på mindst 150.000 kr. i honorar samt 450.000 kr. til materialer, udførelse, installering mv.

NB: Bedømmelsesudvalget forbeholder sig retten til at udpege flere eller færre kandidater til både skitseforslag og vinderprojekt inden for den nævnte økonomiske ramme, samt til at vælgeikke at realisere nogen af de indkomne forslag.

Udbetaling

Evt. skitsehonorar udbetales til den Nemkonto, der er knyttet til dit CPR/CVR-nummer. Vi indberetter tilskuddet til SKAT. Der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb.

Hvornår får du svar?

Alle ansøgere får svar senest den 1. juni 2019. Afgørelserne bliver sendt via e-mail til den mailadresse, du oplyser i ansøgningsformularen. Samtidig modtager de tre udvalgte kunstnere invitationer til at udarbejde skitseforslag.

Hvis et medlem i bedømmelsesudvalget erklærer sig inhabil i forbindelse med behandlingen af din ansøgning, bliver det anført i brevet med afgørelsen.

Kontaktoplysninger hvis du har spørgsmål

Boligselskabet Fjordparken

Direktør: Anita Ulrik Sørensen
Telefon: 30 63 63 70
E-mail:

Billedkunstner

Claudio Bannwart
Telefon: 55 81 67 20.

Historie om Strandparken

Oprindeligt var det De Danske Sukkerfabrikker, der ejede arealerne ved sundet nord for, hvor Nykøbing dengang strakte sig til. Man ønskede nemlig at opføre en sukkerfabrik her. Byens sukkerfabrik kom dog til at ligge syd for byen, og det gav plads til andre muligheder nord for byen. I begyndelsen af 1900-tallet blev nye gader anlagt, heriblandt Colbjørnsensvej.

I 1937 vedtog Nykøbing Byråd at Ejegodbugten – hvor Strandboulevarden i dag har sit forløb – skulle opfyldes. Man fik tilskud fra staten til det store arbejde ved at lade det være et aktiveringsprojekt for arbejdsløse.

Bugten blev opfyldt i årene 1938-40, og det nye sygehus var noget af det første, der blev bygget på det nye areal. Selve Strandboulevarden blev anlagt i 1950’erne fra det nuværende Slotsbryggen og hele vejen langs vandet ud til Pandebjergvej. Indtil Slotsbryggen blev etableret i 2006-2008 var den sidste strækning af Tingsted Å ud mod Guldborgsund rørlagt som en del af Strandboulevarden.
Byggevirksomheden Fjordparken

I 1953 stod etageboligbebyggelsen for enden af den da relativt nye Colbjørnsensvej ved Strandboulevarden færdigbygget. Bebyggelsen blev placeret, så alle lejligheder i en eller anden udstrækning fik udsigt over Guldborgsund. Året før var Den selvejende byggevirksomhed Fjordparken blevet stiftet den 17. april 1952. Byggevirksomheden Fjordparken blev i 1982 lagt sammen med Den selvejende byggevirksomhed Rosengården og kom til at udgøre det nuværende Boligselskabet Fjordparken.

Nykøbing F. Sygehus flyttede fra Bispegade til den nuværende placering, dengang i udkanten af Nykøbing men dog stadig tæt på byen og befolkningen. Nybyggeriet gav mulighed for at samle alle sygehusfunktioner på ét sted, ligesom der blev indtænkt lys og luft til patienterne med de grønne rekreative arealer, ud fra tidens tanke om naturens helbredende effekt. På billedet her fra slutningen af 1950’erne kan man nederst til højre også se den nyopførte boligkarre på Colbjørnsensvej. Billede: Luftfoto fra 1948. Øverst i billedet ses første etape af det hesteskoformede boligbyggeri – karreen på Colbjørnsensvej er endnu ikke opført. Det er sygehuset heller ikke, så der er stadig ’bare marker’ ud mod Guldborgsund.

Luftfoto fra 1948. Øverst i billedet ses første etape af det hesteskoformede boligbyggeri – karreen på Colbjørnsensvej er endnu ikke opført. Det er sygehuset heller ikke, så der er stadig ’bare marker’ ud mod Guldborgsund. Billede: Nykøbing F. Sygehus flyttede fra Bispegade til den nuværende placering, dengang i udkanten af Nykøbing men dog stadig tæt på byen og befolkningen. Nybyggeriet gav mulighed for at samle alle sygehusfunktioner på ét sted, ligesom der blev indtænkt lys og luft til patienterne med de grønne rekreative arealer, ud fra tidens tanke om naturens helbredende effekt. På billedet her fra slutningen af 1950’erne kan man nederst til højre også se den nyopførte boligkarre på Colbjørnsensvej.

Kyllingespil, kønsroller og kolbekaffe

Beboerne på Colbjørnsensvej stiftede ved et møde i ”hobbykælderen” den 28. februar 1954 Lejerforeningen Fjordparken. Foreningen arrangerede alt fra fastelavnsfester og juletræsfester til kyllingespil, andespil, Skt. Hansfester og udflugter.

Der er tydeligvis tale om andre kønsroller end i dag, når man læser foreningens invitation til en udflugt til Marielyst i 1958, hvor der blandt andet står: ”Lejerforeningen serverer kolbekaffe for mødrene og sodavand for børnene nede paa stranden. – For børnene er turen gratis. Mødre (evt. fædre) kr. 2,00.”

Der er i samme invitation også en (befriende) anden opfattelse af tid end i vores fortravlede hverdag i dag: ”P.s. Hvis vejret ikke er godt mandag, udskydes turen til en dag senere paa ugen.” Den var nok ikke gået i dette årtusind, hvor de fleste har lagt planer for resten af ugen også.

Billede: Invitation fra Lejerforeningen Fjordparken til kyllingespil. Overskuddet fra spillet gik til nyt inventar i hobbyrummet.

 

Billede: Ved en ekstraordinær generalforsamling den 6. oktober 1959 på Colbjørnsensvej var drøftelse af antenneforholdene et punkt på dagsordenen, da Næstvedsenderens igangsættelse var nært forestående.

 

Historie om Lindeparken

Nykøbing er omgivet af skove og vand. Hvor det ikke er Guldborgsund, der udgør en naturlig grænse for byens bebyggelse, er det, som noget karakteristisk for Nykøbing, i mange tilfælde skov, der danner en grænse for byvæksten. Lindevænget, Vendsysselvej og Fynsvej ligger på det yderste af Østerbro, og grænser næsten op til Lindeskoven, som Lindevænget også har navn efter.

Byen vokser
Nykøbing voksede i 1890’erne videre øst for jernbanen, og bydelen Østerbro opstod. Først tæt på jernbanen og langs de eksisterende landeveje i en blanding af bolig- og fabriksbyggeri, og i løbet af et par årtier nåede bebyggelsen ud til Enighedsvej. Fra 1950’erne og frem blev området fra Enighedsvej og ud mod Lindeskoven bebygget. Fynsvej blev anlagt i 1964, Lindevænget i 1965 og Vendsysselvej i 1967. Boligselskabets ejendomme på de tre veje kom til i årene 1969-71.

Jernbanen
Den første danske jernbane transporterede fra 1847 rejsende mellem København og Roskilde. Kun 25 år senere, i 1872, var togforbindelsen fra København til Nykøbing F. en realitet. Da man begyndte at anlægge jernbaner, førte mange spor over eksisterende veje. Ledvogterne fik bopæl disse steder, og havde som beskæftigelse at rulle bommene ned, når der kom tog. Derudover førte ledvogterne, eller banevogterne, som de også kaldtes, tilsyn med jernbanernes tilstand. For enden af Fynsvej kan man stadig se et ledvogterhus, opført i 1880, klods op ad banen. På et kort fra 1899 kan man se, at der på det tidspunkt var ét hus på hver side skinnerne, som de eneste i området. I 1945 er der kommet enkelte bygninger til.

Billede: Den blågrønne linje på kortet fra 1899 viser jernbanesporet. Langs landevejen meget tæt på banelegemet kan man se en bygning på hver side af sporene. Yderst til højre ses Lindeskoven.

Billede: Billedet er af den af de to ældste bygninger ved banen, som ligger syd for jernbanesporene.

Skovfruer i Lindeskoven
Jernbaneskinnerne førte videre ud igennem Lindeskoven. Her i skoven var der helt andre ting på færde. I en artikel fra 1930 om sagn og tro knyttet til sten på Lolland og Falster, nævnes i Lindeskoven en stor sten med en hulning i overfladen, der minder om et sæde. Ifølge overleveringen skyldes denne overflade, at Skovfruen eller Ellefruen plejer at sidde på stenen. Eftersom man tidligere ikke havde tilstrækkelig udbredt viden om geologi, og hvordan store sten er blevet ført hertil med isen under istid, har man nok følt et behov for at forklare, hvorfor de store sten ligger, hvor de gør, og hvad formålet med dem er. Det medførte ofte overnaturlige forklaringer og historier.

Historie om Rosengården

Rosengården blev formentlig stiftet engang i 1950’erne. Det vides ikke nøjagtigt hvornår, men den ældste forhandlingsprotokol er fra den 10. oktober 1957. Boligerne på Tesdorpfsvej var Rosengårdens første afdeling, mens afdeling 2 og 3 lå i Teglværksgade på Nørrebro. I 1982 blev Den selvejende byggevirksomhed Rosengården lagt sammen med Den selvejende byggevirksomhed Fjordparken og blev til det nuværende Boligselskabet Fjordparken.

Billede: Referat fra det tidligst bevarede protokolførte møde i Rosengården. Bestyrelsen bestod i 1957 af byrådsmedlem Knud Pedersen (formand), byrådsmedlem Sigvard Rasmussen, sparekasseformand Knud Jørgensen og redaktionssekretær N.P. Nielsen. Advokat Poul Drachmann administrerede Rosengården.

I 1949 var der endnu ikke opført noget matrikelnummer for de nuværende Tesdorpfvej 15-49, og højst sandsynligt var der ikke nogen bebyggelse på adressen, før Rosengårdens boliger, som blev opført i 1958.

Billede: Den ældste bevarede lejekontrakt i Boligselskabet Fjordparken blev underskrevet den 1. oktober 1958 for lejligheden på Tesdorpfsvej 31D, 1. sal.

Tesdorpf og sukkeret
Tesdorpfsvej, som blev etableret i 1941, er opkaldt efter godsejer Edward Tesdorpf. Tesdorpf købte i 1840 Orupgaard Gods uden for Nykøbing og senere flere andre gårde på Falster. Tesdorpf var foregangsmand i dansk landbrug, og sørgede blandt andet for, at sukkerfabrikken i Nykøbing i 1884 blev oprettet som andelsselskab. Han mente, at landmændene, og ikke aktionærer, skulle have del i profitten fra roerne og sukkeret. Fabrikken blev anlagt syd for havnen ved jernbanen, og havde egen havn til modtagelse af roerne. De kom til fabrikken både med jernbane og til vands på pramme fra nyetablerede udskibningssteder. Der blev også opført en stor række arbejderboliger i de omkringliggende gader.

Billede: Godsejer Edward Tesdorpf, som bl.a. grundlagde Nykøbing Sukkerfabrik.

Billede: Mens der var et stort net af roebaner på Lolland, var der kun én på Falster. Den ses her inde i byen, på Grønsundsvej, som i dag hedder Østerbrogade. Roebanen forbandt områderne omkring Orupgård med sukkerfabrikken i Nykøbing, og var i drift indtil 1938.

Historie om Teglgården

I Teglværksgade ligger de boliger, som i sin tid udgjorde afdeling 2 og 3 i byggevirksomheden Rosengården. Teglværksgade blev etableret i 1944, og er navngivet efter et teglværk, som lå ud til Gaabensevej. Sammen med en lergrav og lerbassiner strakte teglværket sig bagud i retning mod Stubbekøbingvej, det vil sige der, hvor Teglværksgade senere blev etableret.

Billede: Gaabensevej. Efter de to huse yderst til højre er der er hul i husrækken til næste hus. Her ses indkørslen til Aarslew-Jensens område.

Teglværk og lergrav
Teglværksgade forbinder Hammerlodden op mod Nordre Kirkegård med Aarslewsgade i den anden ende af gaden. Aarslewsgade er navngivet efter Hans Jensen, som kom fra Aarslev på Fyn, og som i 1884 ved kongelig forordning fik navneskifte til Hans Aarslew-Jensen – herefter også familievirksomhedens navn. Hans Jensen fik i 1848 næringsbrev til at åbne selvstændig murermesterforretning. Han udvidede virksomheden til også at være samhandel med andre murermestre med kalk, mørtel, mursten og hvad til murerfaget ellers hører. Da Hans Jensens to sønner overtog virksomheden efter deres far, etablerede de også et stort teglværk i tilknytning hertil. Teglværket lukkede i 1940’erne pga. manglende ler.

Billede: Luftfoto fra 1931 over det gamle område med teglværk og lergrav.

Hammerlodden og Nordre Kirke
På den anden side af Teglværksgade ligger Nordre Kirke og Kirkegård langs med Hammerlodden. Hammerlodden har fået sit navn efter en husmand, som hed Hammer. Da kommunen i 1930’erne opkøbte jordarealer til boligbebyggelse, var der næsten udelukkende tale om jord fra Vestensborg Gods og Ejegod. Men et mindre areal – et lod – tilhørte altså husmand Hammer. Da vejen kom til at ligge på hans tidligere lod, valgte man at kalde den Hammerlodden.

Billede: Kapellet på Nordre Kirkegård i 1930’erne, mens det stadig var relativt nybygget.

Da befolkningstallet i begyndelsen af 1900-tallet steg støt i Nykøbing blev der brug for endnu et sted at kunne afholde begravelser, udover i byens på det tidspunkt eneste kirke, Klosterkirken. Det blev besluttet at bygge et begravelseskapel på Nørrebro. Arkitekt Albert Petersen tegnede kappellet, som stod færdigt i 1923. I 1993 indviedes en nyindretning af rummene, og kappellet havde nu også fået formel status som kirke, hvis navn herefter har været Nordre Kirke.

Historie om Classens Gård

Classensgade blev etableret i 1910 og er opkaldt efter Johan Frederik Classen.
Grunden, hvor Classens Gård i dag er beliggende, var udmatrikuleret og havde forskellige ejere allerede fra år 1900, men blev formentlig først bebygget i 1985, da Fjordparkens boliger blev opført. Smed Christian Knudsen fik som fjerde ejer tinglyst skødet i 1950, og solgte det i 1983 til Boligselskabet Fjordparken for 333.000 kr. Arkitekt Frederik Toubro fra Toreby skulle være arkitekt på boligselskabets bygninger.

Billede: 1911. Classensgade var opført, men endnu ikke bebygget. Tesdorpfsvej ses endnu kun som en antydning på kortet på dette tidspunkt, og det såkaldte ”Finnekvarter” øst herfor fandtes heller ikke endnu.

Classen
Norskfødte teolog, generalmajor og våbenfabrikant Johan Frederik Classen (1725-1792) blev en driftig handels- og industrimand i Danmark. Han var blandt andet medstifter af krudtværket og kanonstøberiet i Frederiksværk. Efter Classens død blev hans godser i Nordsjælland og på Falster omdannet til Det Classenske Fideicommis, som blandt andet yder støtte til uddannelsesmæssige, videnskabelige og sociale formål.

Billede: På kortet, der er påbegyndt i 1913 og tegnet på frem til 1985, kan man se, at Tesdorpfsvej og Finnekvarteret er blevet anlagt. Tesdorpfsvej kom til i 1941 og vejene i Finnekvarteret kom til i perioden 1947-1952.

Historie om Brogården

I Frisegade, Brogade og Strandgade befinder man sig i det sydligste af den middelalderlige bymidte. Gadeforløbet Frisegade-Langgade-Slotsgade var dengang byens hovedstrøg. Det var her, byens handlende solgte deres varer, og det var her, det meste af trafikken løb gennem byen.

Strandgade er sammen med Slotsgade et af byens ældste gadenavne, og gaden strakte sig frem til omkring 1800 også over de nuværende Toldbodgade og Vestergade. Brogade kom til i 1867.

Billede: Brogade omkring 1890.

Frem til 1800 nåede Guldborgsund helt ind til Strandgade. Men vanddybden ved de gamle broer Færgebroen og Bastebroen var ikke tilstrækkelig, og i løbet af første halvdel af 1800-tallet blev havnen uddybet og der blev opfyldt mellem de to gamle broer, så Strandgade kunne brolægges, ligesom der blev anlagt en havneplads med stenbolværk ved Strandgade. Havnen undergik store forandringer i løbet af århundredet, og fik fra 1863 også fast dampskibsfart mellem Nykøbing og København.

Billede: Travlhed på havnen.

Billede: Fra midten af 1950’erne og et par årtier frem lå Malchows Frøhandel i den tidligere bygning i Frisegade 6. Dørgrebet i den gamle hoveddør skulle efter sigende stamme fra Nykøbing Slot, som i 1767 blev solgt på auktion som byggematerialer.

Christian IX’s bro
Indtil 1867 gik vejen til Lolland fra Nykøbing med de to færgeoverfarter for enden af Færgestræde og for enden af Bastebrostræde. Med den øgede mængde varer, der blev transporteret frem og tilbage i 1800-tallet, opstod udover førnævnte forbedring af havnen også behovet for en bro. Færgeoverfarterne blev i 1867 derfor afløst af Christian IX’s bro, der forbandt Lolland og Falster, med på det tidspunkt Danmarks længste bro. Broen blev ved stor festlighed indviet den 4. juli 1867 af Kong Christian IX.

Billede: På billedet, hvor Brogade ses fra vandsiden op mod Frisegade reklameres der ivrigt for alt fra Sofus Olsens Cykle- og Klejnsmed Værksted til Korsør Margarine, Nykøbing Pilsner og Raahauges Kolonialhandel. Med den store trafik over broen var der sikkert stor reklameværdi netop her..

Med broen til Lolland kom også en ny gade til Nykøbing, nemlig Brogade. Enkelte ejendomme måtte lade livet, da der blev lavet et gadegennembrud fra Strandgade til Frisegade. Til gengæld nød købstaden stor gavn af den stærkt øgede trafik til byen. På en enkelt torvedag i 1874 passerede således ikke færre end 320 vogne over broen. Foruden de store fordele for erhvervslivet fik man en attraktiv bro, som nykøbingenserne flittigt promenerede på. Vendt mod syd var der på siden af broen reposer med bænke, hvor man kunne sidde og nyde udsigten over sundet.

Christian IX’s bro, der forbandt Brogade på Falstersiden med Linde Allé på Lollandsiden af sundet, dækkede det trafikale behov i næsten 100 år. Kigger man fra Lolland mod Falster kan man af og til endnu se resterne af den gamle bro under vandoverfladen. 

Stad Nykøbing
Ved forrige århundredskifte var Frisegade sammen med Slotsgade endnu byens hovedgade. Her lå blandt andet en række købmands- og gæstgivergårde, hvor besøgende kunne få hestene på stald under ophold i byen. På hjørnet af Frisegade og Brogade lå Hotel Stad Nykøbing, et af byens førende hoteller.

Billede: Bente Jørgensen og underboens dreng i gården mellem Strandgade og Frisegade, da der var frysehus. Bygningen bagerst i billedet er Frisegade 6. Billedet er taget i 1958-59 og er lånt af Bente Jørgensen.

Frostbokse/frysehuse
Ét af danske husmødres store vidundere i husholdningsarbejdet blev i 1940-50’erne frysehusene med deres frostbokse. Fryseteknologien kom fra USA, hvor den allerede var højt udviklet. I 1943 blev det første danske frysehus indviet.

Frysehusene blev hovedsageligt grundlagt som andelsfrysehuse og var således oprettet i andelsbevægelsens ånd. Praktisk fungerede frysehusene sådan, at husholdninger, der ønskede at opbevare madvarer på frost, kunne købe en andel i frysehuset og herefter leje frostbokse i forskellig størrelse alt efter behov.

Efterhånden viste det sig nemmere og billigere at investere i egen fryser og behovet for andelsfrysehusene forsvandt allerede i slutningen af 1960-70’erne.

Billede: På hjørnet af Brogade og Frisegade lå i 1981 marskandiserforretningen MIX-BIX. Billedet er lånt af Lisa Christoffersen.

Billede: Billedet af Osvaldos Skibsproviantering i Brogade er fra 1980. Billedet er lånt af Lisa Christoffersen.

Billede: På matrikelkortet fra 1911 kan man se, at der tidligere lå en bygning i gården mellem Frisegade 2-10 og Strandgade 1-3 mellem Bastebrostræde og Brogade. Bygningen var fra 1860 ejet af skibskaptajn Jens Sandø Gram og fra 1912 af købmand H.P. Henrichsen. På et tidspunkt er matriklerne 189 og 191 blevet slået sammen. I 1932 gives der tilladelse til Hans Henrichsen til et benzintankanlæg mm. på grunden.

Historie om Æblehaven

Ungdomsboligerne i Jes Jessensgade og Neckelmannsgade er i sig selv unge. De blev opført i 1993 – på det endnu relativt unge brokvarter Østerbro. Efterhånden som byen, industrien og befolkningstallet voksede op igennem 1900-tallet opstod det Østerbro, som vi kender i dag. I 1920’erne udstak byrådet en plan for byudviklingen, med blandt andet de to store stjerneformede runddele på henholdsvis Nørrebro og Østerbro, hvortil gaderne er knyttet i rektangulære net. Hvor Jes Jessensgade og Neckelmannsgade krydser hinanden er de med til at definere det rektangulære gadenet tættest på Østerbro Runddel. Herudover indeholdt planen for byudviklingen også regler for, hvilke typer bygninger, der måtte opføres i de forskellige områder i de nye brokvarterer.

Billede: På luftfotoet, hvor sukkerfabrikken ses i nederste venstre hjørne og jernbanen i venstre side af billedet, aflæses stjerneformen omkring Østerbro Runddel tydeligt.

Fra margarine til most
På grunden, hvor boligselskabets ungdomsboliger i dag ligger, har der tidligere været forskellige erhverv. Tømrer August Schultz overtog helt tilbage i 1918 hjørnegrunden fra enkefru Karen M. Schultz. I 1927 købte margarinefabrikanterne C. Winther og V. Winther skødet for 7000 kr. Det blev i 1936 blev solgt videre, denne gang til A/S Sicca Patent Holding Co. fra København for 10.000 kr. Allerede i 1939 kom skødet igen på nye hænder, denne gang andelsselskabet Mostfabrikken i Nyk. F., og til en købssum på 35.500 kr. Mostfabrikationen varede fra 1939 til 1951. Herefter har blandt andre Opskæringsfabrikken DANA A/S (konservesforarbejdning af kød) og Samodan A/S (også mosteri) haft fabrikation på grunden. Fabriksbygningerne blev revet ned i 1991, og i 1993 blev de nuværende ungdomsboliger opført.

Billede: Hjørnet af Jes Jessensgade og Neckelmannsgade, hvor der har været bolchekogeri, mosteri og meget andet. Billedet er lånt af Lars Hansen.

En modig præst
Historierne bag gadenavnene er noget ældre. Jes Jessensgade blev anlagt i 1928 og forlænget i 1939. Gaden har navn efter sognepræsten Jes Jessen, som i 1658 dristigt sagde den svenske konge ret imod under en gudstjeneste, hvor kongen havde indfundet sig i Jessens kirke. Det var under besættelsen i forbindelse med Svenskekrigene (1657-60), og den svenske konge havde udskrevet en urimelig brandskat, som det lykkedes præsten Jes Jessen at få nedsat.

Billede: Jes Jessen, som lægger navn til Jes Jessensgade, sammen med sin familie. Maleriet hænger på Nykøbing Rådhus.

Neckelmannsgade er opkaldt efter Harald Neckelmann, som var borgmester i Nykøbing i perioden 1877-1891. Gaden blev anlagt i 1934.